Relationel Koordinering

Med det nyligt intensiverede samarbejde med Carsten Hornstrup markerer joint action en bevægelse mod brugen af den internationale forskning i relationel koordinering. Carsten Hornstrups viden og samarbejde med Jody Hoffer Gitell understreger en ambition om at ville det relationelle perspektiv på moderne ledelse.

Relationel Koordinering

At lede i det moderne videnssamfund er først og fremmest at tage stilling til en afvikling af industrisamfundets utidssvarende modeller. Vores opgaver kan ikke længere opdeles og skæres i tydelig grænser. En dygtig leder skal evne at få medarbejdere til at se udover egne arbejdsopgaver og skabe i fællesskab. Ledelse er som naturlig konsekvens af dette blevet at arbejde ind i denne forbundethed eller kompleksitet som oprindeligt betyder, at noget er forbundet. Vi må i højere grad evne at koordinere relationerne i kompleksiteten for at lykkes. Koordinering er ikke kun en teknisk proces, men også en relationel proces. Mens koordinering er (ledelse af) sammenhængen mellem opgaver, er relationel koordinering (ledelse af) relationen mellem de mennesker, der udfører opgaverne, mens de udfører dem.

Ledere, der ønsker at lykkes i denne opgave, må således opøve en evne til at kunne koordinere relationerne mellem medarbejderne. Der er således ikke behov for at forankre opgaver i funktionsbestemmelser og skabe siloer, men i stedet, at ledelse åbner for den gensidige afhængighed og de relationelle aspekter. Dette kræver en både rammesættende og refleksiv ledelsesform, der skal skabe strategisk kompetence i hele organisationen.

Mål

Målet er, at arbejdsprocesserne skal være præget af gensidige afhængighed, hvor relationer præges og opretholdes af hyppig, rettidig, præcis og problemløsende kommunikation. Den nære relationelle ledelse sikrer en stærk kommunikativ praksis mellem de mennesker, der udfører opgaverne. Det vil sikre højere faglig kvalitet, højere effektivitet og jobtilfredshed i organisationen.

Teori

Teorien omkring relationel koordinering er et bud på, hvordan man først anskueliggør udfordringerne i relationerne både internt i en faggruppe og eksternt forskellige fagrupper i mellem. Dernæst arbejdes der med, hvordan vi skaber en koordineret og sammenhængende indsats i organisationen. Udgangspunkt for et godt samarbejdende og koordinerende fællesskab er, at der er delt viden, fælles accepterede mål og gensidig respekt for faggrupperne. Relationel koordinering er således ikke en teoriramme, der fokuserer på, at medarbejderne skal have det godt med hinanden, det skal de også, men relationel koordinering vil det effektive samarbejde om kerneopgaven.

Derfor er relationel koordinering ikke kun at være opmærksom på samarbejdet i organisationen, men netop at se koblingen mellem de faglige, økonomiske og relationelle aspekter af organisationens arbejde. Andre teorier fokuserer på at højne faglighed eller at højne udbyttet af produktionen. Dette er et udtryk for en overfokusering og pervertering; en faktor bliver mere udslagsgivende end andre. Dette  er et levn fra industrisamfundets fokus på produktionen og hierarkier. Hvis man vil skabe resultater i moderne vidensmiljøer, må man forstå, at disse tre områder griber ind i hinanden og derfor er gensidige afhængige.

Relationel koordinering ikke bare anerkender denne gensidige afhængighed, men stiller sig i denne afhængighed og vil højne den. Ved at undersøge de forskellige afdelingers opfattelse af både egen interne samarbejdsevne og de eksterne evner fokuseres der på, om der er en fælles retning i arbejdet, om man har tillid til de andre arbejdsgrupper, og man er klar over hvilket arbejde, de andre grupper udfører. Kort sagt, vi undersøger, hvordan forudsætningerne er for at nå delt viden, fælles accepterede mål og gensidig respekt både internt i en arbejdsgruppe, men også udadtil i den relationelle koordinering mellem arbejdsgrupper.

joint actions fundament

At tale ind i og om relationerne taler ind i joint actions fundament; vi kan sammen skabe nye og uforudsete ting. Det er således i relationen, i mellemrummet mellem dig og mig at det uforudsete, det ekstraordinære, men også usikre sker. Netop denne usikkerhed kan opleves som frustrerende og angstprovokerende. Ledelse handler om at turde at give slip, og dette kan være svært. Derfor har kan det systemiske relationelle perspektiv være hårdt at indoptage.

Med modellerne for arbejdet og en mere fast arbejdsproces i relationel koordinering gives der et kort til at stå i usikkerheden og ubestemtheden. At skabe forandring gennem en teoriramme som relationel koordinering er ikke at undlade at give slip, tværtimod er det at få et overblik og et navigationssystem i denne usikkerhed. Således gør relationel koordinering ikke op med den systemiske praksis. Der gives snarere en retning og en metode, der vil hjælpe organisationer og virksomheder til at lykkes i den systemiske, relationelle praksis, der altafgørende i vidensintensive miljøer, hvor faglighed, samarbejde og produktion gensidigt følges ad.

Vil du læse mere om Ledelse af Relationel Koordinering kan du hente første kapitel af Carsten Hornstrup og Mikkel Piilgaard Madsens bog "Ledelse af Relationel Koordinering" her.