Kenneth Gergen i Santa Fe

To videoforedrag af professor Kenneth Gergen om socialkonstruktionismens historie.

Konferencens ene keynote professor Kenneth Gergen har nyligt holdt et oplæg til en international konference for TAOS INSTITUTE i Santa Fe. Vi har været så heldige at få optagelserne fra dette oplæg og deler dem nu på vores YouTube kanal.

I oplægget gennemgår professor Kenneth Gergen socialkonstruktionismens historie. Socialkonstruktionismen opstår i forlængelse af det opgør, postmodernismen tager med den modernistiske og mekanistiske metafor. Denne metafor havde en tro på en værdifri, stabil videnskab. Verden var af stabile ting, der kunne forudsiges. Således stillede socialkonstruktionismen tre grundlæggende spørgsmål til den moderne rationelle verdensforståelse:

1) Videnskab og viden er altid med et blik for, hvad der burde være. Således må vi forstå videnskab som en videnskab af værdi.

2) Lingvistiske teoretikere hjælper os til at se, hvordan sproget bestemmer vores fortællinger i verden. Vi kan aldrig undslippe sproget.

3) I en kultur gør vi noget sammen. Kulturen er det, vi har til fælles sammen, og det vi kan blive enige om. Det er i kulturen, vi sammen skaber praksis.

Netop praksis er for professor Kenneth Gergen, hvor socialkonstruktionismen har udviklet sig de seneste år. Praksis er derfor i fokus for den sidste halvdel af oplægget, hvor professor Kenneth Gergen beskriver forskelle på en praksis med socialkonstruktionismen som afsæt overfor praksis med afsæt i den mekanistiske metafor. For socialkonstruktionisten må praksis være en samarbejdende dialog om kontinuerligt at skabe bedre fremtidsudsigter. Du kan se oplægget, der er klippet i to dele på vores YouTube kanal her, eller herunder.