Om os

joint action, er både et teoretisk begreb og navnet på vores virksomhed. Vi deler dog den samme fordring; joint action er fordringen om at flytte fokus mod samarbejde, vores evne til at skabe i og udforme sociale verdener. I fællesskab muliggøres et rigere og mere komplet liv ved at finde stadig bedre måder at leve sammen på.

joint action som begreb

joint action er en konsekvent accept af, at alt, hvad vi forstår som individualitet, er en social præstation. Dette medfølger en naturlig åbenhed, undren og nysgerrighed på, hvad denne accept betyder for vores liv i organisationer som ledere, medarbejdere og konsulenter, der arbejder professionelt ind i denne virkelighed. Denne undren åbner kontinuerligt op for stadig nye og bedre måder at beskrive og forstå os selv, vores arbejde, vores samvær og vores virkelighed på.

Begrebet ‘joint action’ er introduceret af John Shotter, men trækker aner helt tilbage til John Dewey. John Shotter opsætter to sfærer, der normalt optager os i forhold til handling. De ting jeg gør som individ og de begivenheder, der sker omkring mig, som er udenfor min kontrol. I mellem disse sfærer lever det fænomen, John Shotter kalder joint action. I samspillet kommer det til udtryk ved, at jeg ikke bare forholder mig til dig, men netop til i det vi sammen skaber:  

"This is what makes joint actions special: it is not just me coordinating with you and you with me, but us each being sensitive to a continuously changing 'it' between us. For, in me being sensitive to the relations between my outgoing actions and the responses to them coming back from you, and you being sensitive to the relations between your outgoing actions and the responses to them coming back from me, we are both being sensitive to states of affairs that are not wholly to do either with you or with me - we are being sensitive to a unique 'it', to the particularity of 'the situation' between us."

Joint action sker mellem mennesker, der er optaget i situationer, hvor man er samskabende. Med kropslig og sproglig opmærksomhed er den konsultative praktiker såvel som medarbejderen til stede og skabende i et fælles delt rum. I den gensidige tilstedeværelse skabes dét’et. Dét’et er ikke forestillet eller assimileret. Dét’et kan ikke forudsiges eller planlægges af den enes sprog, handlinger eller direktiver. Det er skabt i fællesskab - hverken af mig eller af dig alene, men med vores fælles opmærksomhed overfor hinanden.

Åbenhed og nysgerrighed på dét’et er grundpillen i joint action. Dét’et udgør en uspecificeret zone i situationen for interaktion. Denne zone er ladet med en potentiel merværdi. Potentialet kan udfoldes, hvis vi er i stand til at rette og specificere værdien konstruktivt. I joint action vil vi gøre organisationerne i stand til at adressere dette emergerende potentiale gennem genbeskrivelse.

joint action som konsultationsvirksomhed

Konsultationsvirksomheden joint actions vision trækker direkte paralleller til begrebet joint action; vi skal blive bedre til at udnytte vores potentielle sociale merværdi - en etisk fordring joint action ambitiøst har for hele konsulentbranchen. Der skal hos hele branchen geninstalleres en nysgerrighed for det levendes proces af nyskabelse for at udnytte vores potentielle sociale merværdi. Disse processer af nyskabelse bør konsulenten hjælpe organisationen til at facilitere via genbeskrivelse.

Branchen skal forsøge at frigøre sig fra et overleveret konsulentfagligt sprog og fra overleverede konsulentfaglige metoder ved i højere grad at konfrontere den udfordring, der ligger i at skabe beskrivelser, der får verden til at synes ny. Ved at tale anderledes og undersøge sprogets muligheder og horisonter, manifesterer vi ønskede kulturelle forandringer og konfronterer begrænsninger, som konstituerer vores nuværende sociale liv og organisationer.

”At tale anderledes er i Rortys forstand en eksperimentel udfordring, og han insisterer på, at man ikke tilstræber stringente betydninger eller klarhed, idet noget sådant i sidste ende er et forsøg på at opnå vished og endegyldige konklusioner. Det drejer sig snarere om en fantaserende proces, hvor man ved at stille nye spørgsmål, gør brug af nye metaforer.” (Storch, 2012)

At genbeskrive organisationen ved at skabe nye metaforer er at muliggøre identitetsskabelse, hvor man forbliver permanent lærende og favnende nysgerrig overfor nye muligheder. Det er en poetisk praksis, en emergerende leg med ord, positioner, metoder, som afviger fra enhver statisk handlingskurs i sin procesorientering.

Medarbejderen, den konsultative praktiker eller samarbejdspartneren fordres hos joint action til at have en permanent opmærksomhed og skærpet orienteringssans i de procesorienterede rammer, hvormed der skabes et innovativt praksisfællesskab, der bygger på spontan og vedvarende tilpasning. Identiteter aktualiseres således kontinuerligt, og der bibeholdes en permanent nysgerrighed mod at forblive innovativ. Man kan således ”nyde godt af den dialogiske proces, hvor skabelsen af nye betydninger finder sted i organisationen som en unik måde at genskabe sig selv på.” (Storch, 2012).

joint action som etisk forandringskatalysator

joint action vil gå forrest i at etablere denne fornyelsesevne som drivkraft i konsulentbranchen, da denne kontinuerlige, konstruktive procesorientering skaber mulighedsbetingelserne for bevægelsen mod et rigere og mere komplet liv i fællesskabet.
Filosof Richard Rorty formulerer, at en genbeskrivende poet:

”typisk er ude af stand til at gøre sig klart, hvad det præcis er, han ønsker at gøre, før han har udviklet det sprog, hvori det lykkes ham at gøre det. Hans nye vokabular muliggør for første gang en formulering af sit eget formål. Det er et redskab til at gøre noget, man ikke kunne have forestillet sig forud for udviklingen af et særligt sæt beskrivelser, som det selv bidrager til at frembringe”.

Organisationen bliver i kraft af genbeskrivelsen i stand til at formålsrette og orientere sin merværdi - hvilket opstår undervejs i genbeskrivelsesprocessen. Selve nyskabelsen er det, der skaber de nye fremtidsperspektiver - også selvom, at disse ikke er synlige ved den indledende fase af fornyelsesprocessen.

Nyskabelsen er en etisk handling, hvor det at undersøge og italesætte nye og bedre fremtidsperspektiver skaber de bedre fremtidsperspektiver. Det at ville beskrive sin verden selv og ikke tabe sit sprog ved at lade andre beskrive ens verden er en etisk ansvarliggørelse, en myndiggørelse for eget liv og for organisationen.

joint action vil det etiske projekt at få organisationer, ledere, medarbejdere og konsulenter til at beskrive deres egen verden. For således tager vi ejerskab og således sikrer vi, at mennesker hjælpes til at leve det liv, de ønsker. Sådan sikrer vi, at vi udlever potentialet af vores joint action.

I det omfang en leder, procesleder, medarbejder m.fl. meningsfuldt kan bidrage med at konsultere kunder og andre menneskers genbeskrivelse af deres livsverden og opnå succes i denne, vil den professionelle konsultation som en meningsfuld funktion fortsat aktualiseres.