Den professionelle konsultation

I joint action er vi bevidste om, at det er umådeligt svært at udarbejde perfekte sproglige fremstillinger af et givent fænomen.

For os giver denne bevidsthed dog ikke anledning til at slække på de sproglige ambitioner, tværtimod. Vi må kontinuerligt revidere vores anvendte begreber og vokabularer, så de er i bedst mulig overensstemmelse med vores visioner.

joint action bestræber sig på at være konsulentbranchens forandringskatalysator, og i den henseende finder vi tituleringen ‘konsulent’ for indsnævrende og for statisk. Vi vil i stedet tilbyde kunder den professionelle konsultation, hvor begivenheden, det ‘at konsultere’ er i fokus. Ved at flytte fokus fra udøveren (konsulenten) til selve begivenheden (at konsultere), muliggøres en dialogisk diskurs i det konsulentfaglige felt, der i langt højere grad er tidssvarende.

Tidligt har den systemiske Milanogruppe lært os, hvor givende det er, at bevæge sig væk fra diagnostiske og lineære forklaringer ved at undgå anvendelsen af det autoritative verbum ‘at være’. Undersøgelse omhandlede familieterapi:

“The history of the Western world is characterized by our pursuit for accurate explanations. With such a history, it is no surprise that we all find it difficult to generate hypotheses, which requires suspending the search for one explanation. In the work of the earlier Milan Team, the “tyranny of linguistic condition” was suggested as part of this heritage. Avoiding the use of the authoritative verb “to be” has been suggested to help us overcome linear explanations. When we describe people, events, beliefs as “being,” we tend to stop looking for hypotheses instead of acting in a dialogical manner: constantly challenging the family’s stories/hypotheses and our own previous hypotheses.” (Cecchin, 1987)

joint action vil forblive nysgerrige og udfordrende på egne såvel som kundernes hypoteser og fortællinger - derfor introducerer vi dette skift til den professionelle konsultation.

Skiftet er også et tidssvarende påpegning af, at det ikke længere alene er konsulenter, der varetager forandringsarbejdet. I dag er det lige såvel organisationernes ledere og interne medarbejdere, der agerer procesledere.

joint action vil hjælpe dagens procesledere til at mestre den professionelle konsultation, som i dag er bestemt af en moderne kompleksitet i organisationerne - som af og til både skal mestres og fastholdes. Procesledere skal kunne konsultere, lede, guide og bevæge sig rundt i landskabet sammen med samarbejdspartnere, andre ledere og medarbejder med forskelligartede stemmer og behov.

Læs mere om joint action